Døden skal desværre ramme os alle, men det er ikke alle, der har gjort sig mange tanker om døden, da det er et meget tabubelagt emne. Det er en hård proces for de pårørende at stå tilbage med afdødes hjem og ejendele, og der kan måske opstå tvivl om, hvad der skal gøres med arven. Derfor kan man vælge at hjælpe sine pårørende på vej ved at have overvejet, hvem man ønsker skal arve alle ejendelene, inden det er for sent. På den måde vil de pårørende, som er præget af sorg, have nemmere ved at komme videre i processen. Ens arv skal nemlig ikke nødvendigvis gå til de pårørende, men kan også gå til andre, såsom miljøorganisationer.

Giv din arv til miljøet

Man kan alle dage vælge at lave et testamente, hvor der er klare linjer for, hvad man selv ønsker i forhold til ens arv. Det kan være, at man ikke har nogle retmæssige arvinger, og derfor vil det være en god idé at lave et testamente, hvis man har specifikke ønsker om, hvad ens arv skal gå til. Hvis man er miljøforkæmper og ønsker at gøre en forskel, kan man for eksempel vælge at ens ejendele skal gå til miljøet. Det kan være, at de ting, man efterlader, indeholder nogle ressourcer, som forskellige organisationer kan gøre brug af. Man kan for eksempel sørge for, at ens formue går til forskellige miljøorganisationer såsom NOAH eller Greenpeace, som begge går ind for at bevare Jordens ressourcer og ikke overbelaste miljøet. På den måde kan man hjælpe forskellige miljøorganisationer med at gøre deres vision til en realitet. Det kan dog være, at man ikke ønsker at lave et testamente, og her findes der også mange andre muligheder for, at ens arv bliver ordentlig fordelt.

 

Få hjælp fra en bobestyrer

Ved at donere sin arv til miljøet undgår man familiekonflikter, hvor nogle familiemedlemmer måske føler sig berettiget til mere af arven end andre. Men hvis man ikke har lavet et testamente, som specifikt uddyber, hvem man ønsker skal arve, vil det være en god idé at alliere sig med en erfaren bobestyrer. En bobestyrer er ofte en autoriseret advokat, som bliver udpeget af skifteretten til at tage sig af dødsbo. Bobestyreren tilrettelægger altså selv samarbejdet med arvinger og kreditorer og sørger for, at arven bliver fordelt, uden at der opstår konflikter eller familiestridigheder. Der kan nemlig være mange årsager til, at det er nødvendigt med en bobestyrer, og en af disse årsager kan netop være, at der ikke kan opstå enighed blandt arvingerne. Hvis du ønsker at læse mere om, hvad en bobestyrer helt præcist beskæftiger sig med, kan du klikke lige her og blive klogere.

Tweet about this on TwitterShare on Google+Share on FacebookShare on LinkedIn
Kategorier: Blog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *