Det er som om vi lever i en tid, hvor man er så optaget af Donald Trump, dagpengeregler og stramninger på flygtningeområdet, at man fuldstændig har glemt, at vores planet langsomt er ved at dø. Mennesket er stille og roligt ved at gøre sit eget hjem ubeboeligt, alt sammen i fremskridtets og profittens navn.

Ifølge FN bliver der hvert år ryddet op mod 7,3 millioner hektar regnskov. Tænk engang over det tal, for det er langt mere uhyggeligt end det umiddelbart lyder. Det svarer til et areal større end Danmark, der hvert eneste år bliver ryddet. Konsekvenserne er uoverskuelige, hvis der ikke snart gøres noget for at stoppe denne rovdrift på planetens ressourcer.

Hvorfor er det så vigtigt, spørger du? Læs med.

Vores medicin stammer fra regnskovene

Cirka en fjerdedel af den medicin vi benytter i den moderne verden i dag, har sine oprindelse i regnskovene. Det endda til trods for, at vi kun kender det medicinske potentiale af ca. 1% af regnskovens planter. Tænk hvad der stadig kunne ligge og vente på at blive opdaget, men hvis vi fortsætter med at ødelægge skovene, kan dette potentiale gå tabt for stedse. Skjule i regnskovens dyb ligger potentialet til at kunne helbred HIV, malaria eller kræft.

 

Klimaet afhænger af regnskoven

Regnskovene er med til at regulere verdens vandcyklus. Som i sikkert ved fra jeres skolegang, så spiller træer en stor rolle i vores klima. Træerne opsamler vandet gennem sine rødder og frigiver det op i atmosfæren.

I Amazonas er over halvdelen af al vand oplagret i de store træer, så tænk hvilken konsekvens det vil have for miljøet hvis disse træer forsvandt. Klimaet ville udtørre og det kan blive umuligt at dyrke afgrøder, der skal fodre befolkningen.

 

Vore eget spisekammer

Det er ikke så lidt af den mad vi spiser, der stammer fra regnskovene. Bananer, Ananas, nødder, kaffe og meget mere vokser der. Hvis rovdriften på skoven fortsætter i den fart som det gør, så er vi rigtigt godt på vej til at udrydde en stor procentdel af vores egen mad.

 

Det kan godt være, at det er sjovere at hyle over Donald Trump eller over, at man får lidt mindre i dagpenge, men hvad nytter det, hvis vi udrydder os selv? Gør en indsats og se hvad du kan gøre for at redde regnskoven. Det er ikke for sent.

 

Tweet about this on TwitterShare on Google+Share on FacebookShare on LinkedIn
Kategorier: ArtiklerBlogNyheder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *